Mød mig ved vandkøleren
FRA EKSPERTEN
Clark Elliott. Miljødesigner og konsulent i arbejdspraksis.
|
Det er vigtigt at drikke tilstrækkeligt vand for vores sundhed og for opretholdelsen af god præstation på arbejdet. Vandkølere er en af de mest enkle og omkostningseffektive måder til sikring af at medarbejderne har adgang til det vand, som de har behov for. For at få optimalt udbytte af køleren, er der to metoder til at finde frem til det bedste sted at anbringe den. Den første er den praktiske metode: undersøgelser viser, at mennesker vil drikke mere vand, når køleren er synlig og i nærheden. I gennemsnittet bør der for hver gruppe på 10 medarbejdere være en køler i nærheden, som er let tilgængelig. Nærhed spiller en vigtig rolle ved påmindelsen om at drikke vand regelmæssigt.
Den anden metode er den strategiske metode. Virksomheders udviklings- og businessrepræsentanter påpeger alle fordelene ved opretholdelse af direkte menneskeligt samspil, når man arbejder i Internet-alderen. Nutidens arbejdsmetoder gør at mange mennesker rejser, og de fleste af os er afhængige af e-mail og voice-mail. Som følge deraf kan medarbejderne føle sig afskåret fra virksomheden, og miste fordelene ved spontane møder og kommunikation ansigt til ansigt. Kontordesignere lægger mere vægt på uformelle mødeområder, der opmuntrer mennesker til at standse op og snakke, udveksle ideer og samarbejde ansigt til ansigt i indbydende og komfortable omgivelser. Vandkølerne er blevet det centrale punkt i sådanne omgivelser, der fremelsker øgede samarbejdsniveauer i virksomhederne. Ved at kombinere den praktiske og strategiske metode, kan virksomheder optimere fordelene, som vandkøleren kan give virksomheden, forbedre medarbejdernes velvære og forstærke virksomhedens produktivitet som helhed.
PRODUKTIVITETSFORSTÆRKERE
- Bed en kollega om at møde dig ved vandkøleren og løs et problem sammen.
- Hold et spontant møde i loungen
- Sig ”Hej” til en du ikke kender. Møde med kollegaer og udveksling af ideer opbygger indbyrdes forståelse og øger samarbejdet på tværs af virksomheden.
- Hold et uformelt møde med en velkendt kunde eller partner i loungen som et alternativ til mødelokalet.
- Tilskynd samtaler ved vandkølerne med borde i albuehøjde, små hvide tavler og penne så alt er klart til at lette drøftelserne.
TIPS
- Arbejd af og til med notebook PC’er i loungeområder som et alternativ til kontorområder.
- Giv dig selv en professionel pause som er et ægte produktivitetsløft ved at drikke vand og lave nogle hurtige øvelser for at opfriske din krop og dit sind.
- Fejr en forretningssucces med en sammenkomst i loungeområdet, og vær med til at opbygge firmakulturen.
Vandspørgeundersøgelse ”Drikker du på arbejdet?”
En spørgeundersøgelse, som blev udført af Healthworks Corporate, var udarbejdet til at undersøge medarbejdernes drikkevaner på arbejdet. Spørgeundersøgelsen blev sendt til personaleledere fra små til store virksomheder inden for brancherne produktion, konstruktion, transport, hightech, finans, ejendom, regering, media og detailhandel. Resultaterne af spørgeundersøgelsen viste, at mens de fleste mennesker er klar over vigtigheden af god hydrering, så drikker størstedelen ikke så meget, som de skulle. Rapporten indikerede specielt:
86% af svarpersonerne mener at de skal drikke fem eller flere glas vand om dagen, men kun 13 % gør det rent faktisk.
46% af svarpersonerne drikker kun et eller to glas vand om dagen på arbejdet.
64% af virksomhederne rapporterede, at mænd ikke drikker lige så meget vand på arbejdet som kvinder. De drikker te, kaffe og sodavand i stedet for. De har også en tendens til at være mindre sundhedsbevidste end kvinderne, og ikke lige så bevidste om sundhedsfordelene ved at drikke vand.
”Den hovedsaglige udløser af træthed om dagen er mangel på vand,” siger Ken Buckley, Direktør hos Healthworks Corporate. ”2% tab af kropsvand medfører symptomer på dehydrering, hvilket indbefatter øget puls og påvirker den motoriske kontrol, beslutningstagning og koncentration.”
”Det er ideelt at drikke syv til otte glas vand om dagen, og mens 53% af svarpersonerne er enige, praktiseres det ikke på arbejdspladserne,” siger Buckley.
Bekvemmelighed blev angivet som en vigtig faktor ved påmindelsen af mennesker om at drikke vand regelmæssigt, og virksomheder, der forsyner deres medarbejdere med en løsning på vandproblematikken, rapporterer om højere forbrug.
Kilder: Healthworks Corporate