Vejrtrækning, en simpel måde til at hjælpe dig med at stresse mindre
Hvad er stress?
Stress er kroppens naturlige reaktion på pres eller stressfyldte situationer. Stress starter en alarm i hjernen for at forberede kroppen til defensiv handling. Visse hormoner, som f.eks. adrenalin, frigøres for at skærpe sanserne, få pulsen til at slå hurtigere, trække vejret dybere og spænde musklerne. Noget stress er gavnlig, da den giver os energi og motiverer os, men hvis det står på for længe, kan det medføre et dårligt helbred både mentalt og fysisk.
Hvad er afslapning?
Afslapning er det modsatte af stressreaktion.
I stedet for spændte muskler, overfladisk vejrtrækning,
irritabelt humør og travl tankegang, så har en afslappet krop løse muskler, dybere vejrtrækning og en rolig tankegang.
Der er mange afslapningsmåder. De fleste eksperter mener, at nøglen til at kunne klare stressfyldte situationer ligger i at bekæmpe stressreaktionscyklussen, når den opstår. En måde at gøre det på er at ændre måden du trækker vejret på.
Vejrtrækningen påvirker hele din krop. Prøv at bemærke hvordan din vejrtrækning bliver uregelmæssig, når du er vred, mens angst og stress producerer hurtig og overfladisk vejrtrækning. Din vejrtrækning er langsom, dyb og regelmæssig, når du er afslappet.
Nøglen til at trække vejret korrekt er at give dit mellemgulv lov til at gøre arbejdet, og ikke dine ribben.
Træk vejret roligt i nogle minutter indtil du bliver vant til det. Ved at bruge et par sekunder på at trække vejret på denne måde i en stressfyldt situation, tilskynder du en afslappet tilstand overalt i din krop.
Kilde: Healthworks Corporate
Den professionelle pause
Tag en pause – det kan hjælpe med til at holde dig i form.
FRA EKSPERTEN
Eylam Langotski
Direktør: Bodywork in Business
|
Da moderne arbejdspladser bliver mere og mere
computerstyrede, er vi nu stillesiddende i det meste af vores arbejdstid, og ofte i ganske ukomfortable positioner. Når vi er optaget af den ”virtuelle verden”, har vi en tendens til at være mindre og mindre opmærksomme på vores fysiske fornemmelser og kropsbehov.
Der er en stigende anerkendelse af vigtigheden af at tage regelmæssige pauser i løbet af arbejdsdagen. Medarbejdere kan drage fordel af et øjebliks afslapning og foryngelse, som forbedrer deres produktivitet og effektivitet. Derudover kan mange erhvervsbetingede sygdomme og skader, som er forårsaget af gentagne traumer og ophobet træthed, forebygges ved ganske enkelt at tage en pause! Disse ”professionelle pauser” viser sig at være nyttige både for den enkelte medarbejders sundhed og virksomhedens bundlinjeresultat.
Der er fortsat drøftelser om pauserne skal være passive eller aktive, med andre ord, skal medarbejderne strække sig eller bare forblive ubevægelige. Der er dog ingen tvivl om vigtigheden af den professionelle pause. At være et øjeblik væk fra det man foretager sig, hjælper til med at give kroppen og sindet ro, og derved reduceres fysisk belastning og mentalt stress.
Den professionelle pause giver også mulighed for social kontakt og en mulighed for at imødekomme kroppens fysiologiske behov for vand. Det er i disse øjeblikke af bevægelse, forfriskning og rekreation, at medarbejderne kan forbedre deres individuelle velvære, som til sidst forbedrer virksomhedens præstation.
Teknikker som Grinberg Method® kan hjælpe medarbejdere og virksomheder med at maksimere velværet under moderne arbejdspladsforhold.
Gennem et program med simple værktøjer og øvelser, kan de enkelte medarbejdere lære at undgå at akkumulere anspændtheder, stress og skadelige rutiner og samtidig optimere deres produktivitet.
For yderligere oplysninger kan du gå ind på:
www.grinbergmethodschool-eylam.com
Eylam Langotsky er en autoriseret lærer i Grinberg Method® og leder projektet ”Bodywork in Business Environment”, velvære-workshops for virksomheder.
Regelmæssig motion giver dig mere energi til at komme gennem dagen
FRA EKSPERTEN
Dr. Nathalie Jacquelin-Ravel
Specialist i mikroernæring
Genolier, Schweiz
|
Med vores hektiske arbejdsliv og personlige forpligtelser er det ofte svært at finde tid til motion. Selv med de bedste hensigter, ryger motion ofte længere ned på prioritetslisten. Det er dog vigtigt at huske på, at din krop ikke er bygget til at sidde ved et skrivebord hele dagen, stå op hele dagen eller at udføre en ensformig opgave i længere tid. Kroppen skal holdes mobil.
Mangel på motion kan give mange skadelige effekter, både på kortere og længere sigt. På kortere sigt kan det medføre stive og ømme muskler, hovedpine, dårlig koncentration, manglende energi og dårlig søvn. På længere sigt kan det medføre duknakket holdning, ubalance mellem musklerne, hjertesygdomme, knogleskørhed og vægtstigning.
Det er derfor vigtigt, at vi finder tid til motion i vores ugentlige skema. Det hjælper os med at få det bedste ud af livet i dag og også i de kommende år. Vær opmærksom på din krop i løbet af dagen. Den giver dig advarselstegn, når du skal strække dig: prikken, stivhed, brændende fornemmelse, tunghed, trækninger, følelsesløshed eller stramhed i led eller muskler.
Hvis det er vanskeligt at finde tid til regelmæssig motion, hvorfor så ikke bruge pauserne, som du har i løbet af arbejdsdagen? Hvad enten det er frokostpausen eller kaffepausen, så vil enhver fysisk aktivitet resultere i en bedre fungerende tankevirksomhed og krop, for ikke at tale om forbedre din arbejdspræstation, mentale årvågenhed og reducere risikoen for at udvikle alvorlige sygdomme.
Her er nogle ideer til at få dig motiveret til at motionere i løbet af arbejdsdagen:
- Gå en tur eller løb i din pause. Tag en ny rute hver dag, så du ikke bliver træt af det eller bed en kollega om at komme med dig, så du kan tale, mens du går.
- Tag trapperne i stedet for elevatoren når det er muligt. Hvis du synes at der er for mange etager, så gå ud af elevatoren et par etager for tidligt, og tag trappen de sidste etager.
- Rejs dig op og gå hen for at aflevere en besked til en person på din arbejdsplads, i stedet for at bruge telefonen eller sende en e-mail.
- Tilmeld dig et gymnastikhold, yoga, dans, aerobics eller andre kurser i nærheden, enten i frokostpausen eller efter arbejde. Bed en ven om at komme med, så kan I motivere hinanden de dage, hvor du ikke har lyst til at gå.
- Hvis din arbejdsplads er afsides beliggende, kan du overveje at bede din chef om at sørge for noget udstyr på stedet, f.eks. et løbebånd eller en motionscykel, som man kan benytte i pauserne.
- Hvis du tager offentlige transportmidler til arbejdet, så stå af et par stoppesteder tidligere, eller hvis du kører til arbejdet, så kan du parkere længere væk end nødvendigt og gå det sidste stykke.
Den bedste måde til at sikre at motion ikke ryger ned på bunden af prioritetslisten, er at behandle det, som du ville behandle enhver anden aftale.
Sørg for, at du skriver motionsaftalen ned i din kalender, og sørg for kun at annullere aftalen under formildende omstændigheder.
Afsæt en del af din arbejdsdag til at finde tid til fysisk aktivitet og du vil forbedre din almene sundhed, dit fitnessniveau og øge din mentale kapacitet!
Step opad
Ingen tid til motion? Prøv at gå på trapper

Forskere fik 12 stillesiddende kvinder til gradvist at gå seks etager op ad trapper fra en etage om dagen. Efter seks uger var trappegængernes puls i hvile og i bevægelse lavere sammenlignet med en lignende stillesiddende gruppe.
De brugte oxygen mere effektivt og deres forhold af godt kolesterol til samlet kolesterol blev forbedret med 20%. Og det tog dem kun lidt mindre end 14 minutter pr. dag!
Kilder: Healthworks Corporate anført i The Good Health Bulletin
Bliver du klogere med motion?
Alle ved, at motion opbygger din krop, men undersøgelser viser nu, at det også kan opbygge dine hjerneceller.
Omkring tidspunktet hvor du bliver 30, begynder din hjerne at miste tusindvis af uerstattelige neuroner
(nerveceller, der sender elektriske impulser) hver dag. I 40’erne bemærker man nogle mentale ændringer – korttidshukommelsen, reaktionstiden og koncentrationsevnen påvirkes, og i 80 års alderen vejer hjernen ca. 7% mindre end den gjorde i sine velmagtsdage.
Regelmæssig motion kan medvirke til at forebygge noget af den mentale svækkelse der kommer med alderen, ved at øge blodcirkulationen til hjernens frontallapper. Frontallapperne i vores hjerne hjælper med evnen til at planlægge og organisere vores opmærksomhed ved nogle opgaver, og de svækkes mere end nogen anden del af hjernen med alderen. Vi er alle regelmæssigt nødt til at udføre to eller flere opgaver på samme tid – motion holder dig oppe på dupperne på mere end en måde!